Kirkeliv
Mange folk i El Coyolar er stærkt troende. Bliver man inviteret indenfor i et hjem fylder billeder af jomfru Maria og Jesus ved siden af familiealbummene. Bøn er en del af hverdagslivet, og hverdagens regler og skikke er præget af religiøse værdier. De præger også lovgivningen i landet – f.eks. på abortområdet. Nicaraguas abortregler er blandt de strengeste i verden. De religiøse højtider fejres med alle midler.
Flertallet i El Coyolar er katolikker. Alligevel er der 3 katolske og 4 evangeliske kirker. De evangeliske er en slags vækkelseskirker, der er inspireret fra USA. Både de katolske og de evangeliske gudstjenester er festlige familiebegivenheder med masser af sang og aktiv medvirken af menigheden.
De to trossamfund lever i fred med hinanden. Der er også mange, der ikke vil forpligte sig over for nogen kirke, når de bliver gift. Så lever de i det der kaldes ”union libre”, der betyder fri forening.
Den dansende kirkemusikant
Darwin er 16 år gammel. Han er en af de unge i El Coyolar, som modtager et legat igennem kirkekaffeprogrammet. De sidste par år har han været kirkemusikant ved gudstjenesterne i den lokale kirke San Miguel de la Pita. Det er han ikke længere. Natten til i går var der afskedsfest for en af hans nære venner, og i den forbindelse dansede Darwin. Det er der hverken noget nyt eller farligt i. Darwin er en af de bedste folkedansere i El Coyolar, og han optræder ofte ved festivaler og særlige begivenheder.
Darwin på gårdspladsen dagen efter afskedsfesten
Men gårsdagens dans var speciel. Den foregik til tonerne af moderne popmusik. Og det må man ikke, hvis man vil spille musik i El Coyolars katolske kirker. Hverken Darwin eller andre i hans omgangskreds tager episoden tungt. Ja, de fleste tager det faktisk med et smil. Men uanset om det er en alvorligt forseelse eller ej, er det en regel, som skal overholdes. Og det bliver den. Før Darwin endnu en gang slår tonen an til gudstjenester i San Miguel de la Pita, skal han bede om syndsforladelse hos præsten. Han besøger kun El Coyolar en gang i måneden, så indtil da er kirkeorkestret en trio. I mellemtiden holder Darwin guitarspillet ved lige sammen med det lokale band Flor de Piña.
Korset under sengen
Man kan bo og leve mange dage i El Coyolar uden at opdage, i hvor høj grad religionen er flettet ind i hverdagen. På overfladen går dagene deres gang med arbejde i marken, skolegang, lektielæsning osv. Grupperne af unge, som mødes hver fredag, ligner ikke en diskussionsklub om biblen og det kristne budskab. Musikken fra radioen, som højt og skrattende priser Vorherre, lyder til forveksling som dansemusik.
Darwin med korset som normalt ligger under sengen
På Finca Bonita bor Holmán med sin familie. Her er religionen fysisk tilstede overalt, ligesom på de andre gårde i El Coyolar. På væggen hænger billeder af helgener. Den lovprisende musik skratter fra radioen. Holman sover med alle hans søskende i et lille rum med 5 træbænke. Om dagen er det stedet, hvor børnene laver lektier, men om natten sover de på de hårde bænke. Holmán hiver et stort og simpelt trækors frem, som ligger under hans seng. ”Det beskytter os når vi sover. Mod onde ånder og forbrydere”, fortæller han, mens han hæver det højt op. Men selvom religionen er flettet ind overalt, har den en verdslighed over sig. De religiøse sange, korsene og billederne er en fast del af livet i El Coyolar. En del af hverdagen. Sådan er det, og sådan har det været igennem generationer.
Hjælp til selvhjælp
Alle i El Coyolar er fattige. Men nogle er fattigere end andre. De, som ejer deres egne gårde, producerer fødevarer nok til eget forbrug. Det, de ikke selv bruger på gården, sælger de i El Tuma. Pengene fra salget bruges f.eks. til skoleuniformer og redskaber. Men ikke alle de overskydende ris og bønner bliver solgt. I Kirken hænger et register på en af de engang hvide vægge, som viser, hvem der har doneret en del af deres høst til kirkens velgørende arbejde. Nogle familier doneret for eksempel 25 pund bønner, andre 15 pund ris. Før man hørte om Kirkekaffe og andre projekter, var det donationer til kirken, som udgjorde rygraden i områdets sociale arbejde.
Der gives også donationer i dag. Listen hænger altid fremme og opdateres løbende. Dels for at motivere men også for at skabe gennemsigtighed. Hvert år vælges en gruppe koordinatorer, som står for fordelingen af maden. Selvom El Coyolars Kaffebønder har nok at gøre med at løfte deres egne familier ud af fattigdommen, støtter El Coyolars bønder også formål uden for El Coyolar, f.eks. ofre for større naturkatastrofer. Da orkanen Mitch ødelagde store område ved den caribiske kyst i 1998 indsamlede de penge, mad og redskaber til deres landsmænd, hvis hjem var blevet taget af orkanen.
